Karin Levinsen er lektor på Institut for Pædagogisk Antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 2005 blev hun Ph.D. med en afhandling om Virtuel Undervisningspraksis.I de sidste fire år har hun bl.a. forsket i brugen af interaktive whiteboards.Pædagogisk Udviklingscenter og DPU har søsat et forskningsbaseret udviklingsprojekt, som fokuserer på en hensigtsmæssig it-støttet undervisning til elever med læsevanskeligheder. I udviklingsprojektet ses it ikke som en kompenserende værktøj, men som et redskab på linje med papir og blyant. På sessionen præsenterer Karin Levinsen, DPU, baggrunden for og de foreløbige resultater af projektet, og Henrik Larsen og Berit Johannesen, lærere på Tinderhøj skole i Rødovre, vil fortælle, hvordan projektet har medvirket til at ændre deres praksis.
Mine kommentarer:
Projektet handler i virkeligheden om Den rummelige skole. IT-mappen, som man bruger i Rødovre er meget lig vores egen IT-rygsæk. Her har man dog systematiseret brugen med en række workshops, som opbygger en fælles identitet hos forældre, lærere og deltagerne (altså eleverne). Det vigtige er at opbygge en identitet, som ikke marginaliserer eleven, men snarere opbygger vedkommende, så han/hun også er en resurse i den daglige undervisning og kan bidrage med noget til kammeraterne. Læs mere her!

0 kommentarer:
Send en kommentar